Århus Håndbold besejrer Ribe-Esbjerg

22449511_10212097096241851_1793485864_o

Der var lagt op til en rigtig herrefight i aftenens kamp mellem Århus Håndbold og Ribe-Esbjerg HH i Blue Water Dokken i Esbjerg. Begge hold har nemlig slutspillet som mål for sæsonen.
Ribe-Esbjerg har klaret sig godt på hjemmebane. De spillede tidligere på sæsonen lige op med Skjern og vundet en storsejr over GOG. Knap så godt har det dog gået dem på udebane. Derfor var der også lagt op til en spændende kamp om to vigtige point for begge hold.

Allerede efter 6 minutters spil er Århus Håndbold foran med en tomålsføring. Fejl hos Ribe-Esbjerg gav plads til Århus, og ikke mindst Anders Martinusen, der ikke holder sig tilbage. Ribe-Esbjergs Jacob Holm får dog også godt gang i skudarmen, og sørger for at holde Århus føring på kun plus et mål.
Efter 15 minutters spil er stillingen 6-7. Et aggressivt Ribe-Esbjerg forsvar, med opdækning af Torben Petersen og Anders Martinusen, driller vores hold. En rotation i angrebet skaber igen huller og mål til Århus. Også i den anden ende formår Århus at lukke ned for scoringer fra Ribe-Esbjerg med fint forsvarsspil, ikke mindst af duoen Lund og Læsø.
Ribe-Esbjerg forsvaret formår ikke at få styr på Erik Vejes tropper, der kan gå til pause med en firemålsføring på 16-12.

10 minutter inde i anden halvlag, vågner Ribe-Esbjerg virkelig op, og formår med deres 5:1 forsvar at holde Århus fra at score mere end 1 mål i hele fjorten minutter. Efter 48 minutters spil er stillingen 22-23, og den sikre femmålsføring på 17-22 er væk. Forsvarsaggressiviteten hos Ribe-Esbjerg har virkelig sat en stopper for scoringer fra Århus. Heldigvis fortsætter Århus med at kæmpe, og får også lukket ned for mål fra Ribe-Esbjerg. Begge hold har lange scoringspauser.
Med to vigtige scoringer fra Henneberg og Petersen med fem minutter igen, samt redninger på de rigtige tidspunkter af Villadsen, vinder Århus Håndbold kampen 24-26. Vores Hold er nu fem vigtige point foran Ribe-Esbjerg.

Kampens målscorer:
Sebastian Henneberg: 4 mål
Anders Kragh Martinusen: 4 mål
Tobias Møller: 4 mål
Nikolaj Læsø: 3 mål
Torben Petersen: 3 mål
Sigvaldi Gudjonsson: 2 mål
Fredrik Schilling: 2 mål
Omar Ingi Magnusson: 2 mål
Mads Kalstrup: 1 mål
Robert Gunnarsson: 1 mål

Århus Håndbold besejrer Ribe-Esbjerg