bubblemedia er ny samarbejdspartner hos Århus Håndbold

WORKS | ART | PHOTOGRAPHY

bubblemedia er et webbureau beliggende i Horsens, som igennem kreativ sparring og en stærk kundeforståelse sætter ansigt på deres kunder online. Hos bubblemedia elsker de det, de laver, og derfor finder du altid en stor entusiasme for at finde løsningen på dine opgaver, om det så er en professionel hjemmeside, sparring på online markedsføring, hjælp til Facebook eller grafisk design.

Her sætter Daniel Bach, medejer og ansvarlig for salg og marketing, ord på samarbejdet.

Hvad kendetegner bubblemedia?
Det der kendetegner bubblemedia, og som også ligger i vores payoff, er ud af boksen og ind i boblen. Vi kommer ud og finder ud af, hvor vi kan hjælpe, og hvor vi kan løse nogle opgaver anderledes end det, som mange andre tilbyder derude, og tilføje det noget kant. bubblemedia startede ud som rent webbureau og lavede kun hjemmesider i starten. Nu er vi vokset meget, og laver alt fra grafiske opgaver til onlineløsninger til webshop og hjemmesider til den løbende markedsføring. Sidenhen har vi udviklet os til et kreativt digitalt bureau, hvor vi lever af at komme ud og snakke med folk.

Hvorfor har I valgt at blive sponsor hos Århus Håndbold?
Jeg blev inviteret med som gæst til et netværksmøde af en, som sad i netværket. Selv fortalte han, at gruppen var spændende og det var gode mennesker og arrangementer, som man kunne deltage i. At det herefter udviklede sig til et sponsorat, var ganske simpelt, fordi det passede. Det er nogle rigtig gode match der sidder i netværket, og jeg synes, vi allerede fra første dag har haft en god dialog, hvor jeg har følt mig godt velkommen.

Hvad forventer I af samarbejdet?
Vi er med nu, fordi jeg tror på, at det er en vej, hvor folk kommer til at se os. Hvis folk kan lide vores profil og de løsninger, vi laver, så kommer de også til at sladre lidt om os rundt omkring. Netværket og sponsoratet er dertil en god mulighed for os i forhold til at udbygge vores eget netværk, og måske hente opgaver ind på det. Jeg i den grad også, at jeg kan lære og selv kan give noget til netværket og derigennem få udvidet mit perspektiv.

Hvor langt tror I, Århus Håndbold når i sæsonen?
Spørger du mange i Aarhus, så går de jo hele vejen ligesom i fodbold. Selv tror jeg selvfølgelig også, at de når hele vejen og ender i toppen.

bubblemedia er ny samarbejdspartner hos Århus Håndbold