Frivillig

De frivillige gør Århus Håndbold muligt

I Århus Håndbold har vi store ambitioner, men selv de største ambitioner skal have ben at gå på. Hos os er vores ben blandt andet de frivillige, som er en meget vigtig del af vores DNA.

De frivillige i Århus Håndbold leverer et stort stykke arbejde, som bunder i deres kærlighed til klubben. De hjælper før, under og efter kampene, så vi i Århus håndbold kan levere gode event for alle vores gæster.

Sandheden er, at uden frivillige ville alt moderne sport være umuligt.

Uden frivillige, intet Århus Håndbold

Vi har ikke mulighed for at betale vores frivillige løn for deres store indsats, men det betyder ikke, at vi ikke forsøger at tilbagebetale deres store indsats på anden vis. Som frivillig i Århus Håndbold bliver du en del af holdet, fællesskabet og får en masse gode oplevelser. Du kommer også endnu tættere på stjernerne fra Århus Håndbold, og som noget helt ekstraordinært bytter de frivillige og spillerne hvert år roller for en aften. Denne aften er det spillerne, der skal hjælpe og servicere, mens de frivillige får en velfortjent friaften. Spillerne går nemlig i køkkenet og tilbereder en middag som tak for hjælpen.

Bliv en del af fællesskabet

Vi søger altid flere frivillige, og det er her, at du kommer ind i billedet. Er du servicemindet, engageret i håndbold og har lyst til at hjælpe os med at blive endnu bedre både på og udenfor banen? Så skriv til administrationschef i Århus Håndbold, Bente Svejstrup, på bs@aarhushaandbold.dk