Special Stars

ss2015126153420

Special Stars er historien om en flok helt unikke unge og voksne, der deler deres store passion for håndbold.

I et samarbejde mellem Århus Håndbold og Special Olympics har vi startet et nyt håndboldhold for unge og voksne med udviklingshandicap. De mødes på banen, hvor det er de gode oplevelser, fællesskabet og ikke mindst håndbolden, der er i centrum. Holdet møder andre klubber fra hele landet med samme forudsætninger.

De gode oplevelser i centrum

Projektet har været i gang i noget tid, og det har vist sig at være en succes. Tine Risager, der en kombination af træner, projektleder og tovholder, fortæller her om projektet:
”Vi vil gerne have unge og voksne med udviklingshandicap til at spille håndbold, fordi det kan give nogle gode oplevelser for dem, men også for at sætte fokus på motion og det sunde liv.”

Der er kun fordele ved projektet, mener hun. Især spillernes sociale færdigheder får et løft.
”Det handler om at styrke deltagernes sociale evner, som nogle gange kan være sat på en prøve. I den sammenhæng er sport, og især håndbold som holdsport, en god mulighed for at rykke nogle ting. Vi skal forsøge at skabe både en social og personlig udvikling for spillerne på holdet,” siger hun.

Kontaktperson på projektet:
Sebastian Thorsen, 28309691